Lider dit barn af perfektionisme ? Og skal du være bekymret ?

Hjælp Dit Barn Med Perfektionisme
Mini Check:

Perfektionisme er tricky – Den kan vise sig på mange måder og med forskellig intensitet. For nogle børn optræder perfektionismen kun indenfor et særligt livsområde – f.eks. når de dyrker sport – for andre er perfektionismen dybere funderet og findes på flere områder.

Hvornår skal du være bekymret ? Hvornår er perfektionismen usund – eller i fare for at kamme over?

Giv eet point for hvert udsagn du chekker af som gældende for dit barn. Scor mini checket nederst på siden.

  • Forekommer dit barn overdrevet konkurrenceminded – sammenligner det sig selv ustandseligt med andre ?
  • Vurderer det ustandseligt sig selv  – er det selvkritisk ?
  • Virker det som om dit barn udelukkende er fokuseret på at opnå et bestemt resultat – fremfor at have glæde og læring af vejen hen til resultatet (processen) ?
  • Har dit barn et anstrengt forhold til kammerater, fordi det har meget høje forventninger til dem ?
  • Har dit barn svært ved at tabe ?
  • Kan dit barn finde på at snyde for at vinde eller aflevere den bedste opgave ?
  • Forsøger dit barn at skjule sine fejltagelser ?
  • Finder dit barn lynhurtigt på undskyldninger og bortforklaringer istedet for at indrømme en fejl eller en dårlig karakter i skolen ?
  • Er det svært for dit barn at finde ro og nyde øjeblikket ?
  • Virker dit barn meget oprevet eller begynder det at græde, når det bliver konfronteret med en fejl, en dårlig karakter i skolen eller noget “som bare ikke er 100% perfekt” ?
  • Holder dit barn sig tilbage med at prøve noget nyt eller tage chancer med mindre det på forhånd ved, at det kan mestre opgaven perfekt ?
  • Taber dit barn let modet eller bliver meget frustreret når noget ikke kommer let ?
  • Kan dit barn finde på at beskrive bittesmå fejl eller afvigelser fra “det 100 % perfekte”, som værende fuldstændig katastrofale – f.eks. “at have dumpet eksamen”, fordi det ikke blev en topkarakter ?
  • Udsætter dit barn ofte afslutning af opgaver eller lektier fordi det hele skal være perfekt, inden sidste komma bliver sat ?
  • Forbereder dit barn sig på opgaver med stor grundighed for så overhovedet ikke at starte på opgaven efterfølgende ?
  • Virker dit barn overdrevet fokuseret på præcision ?
  • Forekommer dit barns liv noget ude af balance, fordi det virker overdrevet optaget af perfektion i eet livsområde ? f.eks. skolearbejde, sport…
  • Virker dit barn ofte stresset, sover det dårligt eller virker det måske ligefremt angst ?

 Scoring:

Har du definitivt tænkt “ja – det gælder for mit barn” ved mere end to udsagn, så bør du tage en snak med dit barn om det at sætte for høje krav til sig selv – eller omverden.

Har du tænkt “det gælder for mit barn – nogengange” ved mere end tre udsagn bør du også tage en snak med dit barn.

Dobbeltchecket: Scor testen een gang til med udgangspunkt i dig – ikke dit barn. Og scor så testen igen med din families øvrige medlemmer. Såfremt der var udsagn som helt eller delvist passede på dit barn, som også passede på dig, så overvej hvilken rollemodel du er/eller har været for dit barn – Måske er der også anskuelser af verden, som du har brug for at arbejde med ?