Kirstine Østergaard

Psykoterapeut Kirstine Østergaard - Uperfektionist.

Oprindeligt er Kirstine uddannet erhvervsjurist og hun havde engang en lovende karriere på ledende niveau. Kirstine allerede havde fra barndomsben haft en fin fornemmelse for alt hvad der muligvis kunne gå galt her i livet – og brugt oceancer af tid med at udtænke scenarier, der igen kunne bringe livet under kontrol.

Da hun senere uddannede sig som jurist fik hun virkelig brug disse spidskompetencer. Ingen kunne udtænke katastrofescenarier som Kirstine – og bagefter tage perfekt og detaljeret juridisk stilling til hvordan man løste situationen i en moppedreng af en kontrakt. “Alt hvad der kan gå galt – vil gå galt” var mottoet.

Problemet var bare, at selvom Kirstine var dygtig, flittig og succesfuld og på den perfekte karrierevej, så var hun bare aldrig rigtig glad. Selvom hun havde den succesfulde kæreste, det smukke hus i det rigtige kvarter og en fin lille familie på vej, så var hun stresset og ulykkelig og gjorde sig meget umage for at ingen opdagede, at hun var det. Det hele så stadig perfekt ud – udefra.

Stormen ramte Kirstine, da hun i 2004 fødte søn nummer to. Helt uventet viste han sig at have downs syndrom – trods en godkendt nakkefoldsscanning tidligt i graviditeten. At få et uperfekt barn sendte hende ud en stor personlig krise og vendte op og ned på hendes og familiens liv.

Kirstine er lykkelig for sit anderledes barn - Det "uperfekte"

Kirstine var tvunget til at slække på kravene til selv sig – og hun overgav sig til det faktum, at livet ikke kan kontrolleres ved at udtænke perfekte scenarier og handleplaner.

At finde den nye mening i livet katapultede hende ud i en omfattende psykoterapeutisk efteruddannelse – og som bonus opdagede hun, at hendes nye uperfekte liv gjorde hende glad som aldrig før.

Kirstine kalder sig dog stadig “perfektionist af natur”, men øver sig hver dag i at sige “pyt med perfekt” og “det her er godt nok – lad os nu komme videre”. Perfektionismen er ikke længere den trukne håndbremse i hendes liv, men en generel samvittighed til altid at gøre sig umage.

Hurra for en modig kvinde, der fortæller om at få et "uperfekt" barn og bruge det som udviklingsvej - livet er fantastisk og fuld af gaver hvis vi tør ta´dem

Hør – eller genhør – Ibens Talkshow på Radio24Syv, hvor Kirstine i marts 2014 var ugens gæst hos Iben Maria Zeuthen i et program om perfektionisme, hvordan forventninger til perfektion rammer vores børn og om hvordan vi kommer i gang med at slække på kravene til os selv for at fange det gode (uperfekte) liv.

Kirstine arbejder med mennesker som kæmper med perfektionisme i forskellig variation og intensitet. Fælles for dem er, at de alle inderst inde ved, at deres høje krav til perfektion holder dem fast. De har følelsen af at gå glip af noget her i livet og de har inderst inde alle en klar fornemmelse af “at noget andet end det her er muligt”, hvis de lægger håndbremsen ned.

Hun bruger de nyeste og mest effektive psykologiske metoder og arbejder ud fra holdningen, at personlig forandring ikke behøver at kræve årelang terapi. Kirstines stærke personlige autenticitet giver klienterne den platform af nærvær og indre ro, som gør det muligt på kort tid at finde og aktivere deres egne ressourcer og personlige power. Kirstine tilbyder en mængde terapeutiske værktøjer og træner grundigt sine klienter i hvordan de kan hjælpe sig selv – og på den måde når hendes klienter hurtigere resultater.

slip perfektionen - nyd livet - vær den du rigtig er...