Menu
Image: Tilla Rebsdorf

Er Det Sundt At Vinterbade?

  • D. 23.11.2020

Det er bare sååå feeeeeeeedt

Vinterbadning er bare skønt. Det fortæller de vandhunde, der også i årets kolde måneder tager en tur til standen og dykker ned i det kolde vand. Jeg kender en. Glæden nærmest stråler ud af hende, når hun fortæller om alle fordelene ved den lille dukkert med den store betydning, og det, selv om hun ikke er i vandet hver eneste dag. 

Blandt forfrosne danskere som mig selv, der helst skal til Middelhavet, før de går i vandet, melder der sig en skepsis.  Men det er der ingen grund til, for vinterbadning kan noget. Når kroppen møder det kolde vand, frigives endorfiner og sender lykkefølelsen rundt i hver eneste celle i kroppen. Det er som en helt kick. En dukkert ved vintertide kan hjælpe på smerter, så hvis du mærker at en hovedpine er på vej, forsvinder den ud i det blå efter en tur under vandet.  Og så er det kolde gys godt for hele blodomløbet. Når kroppen bliver kold, trækker blodårerne sig sammen og sender hjerte og blodtryk på overarbejde. Oppe af vandet igen, udvider blodårerne sig , og får blodet til at suse rundt, helt ind i de indre organer og ud til de yderste fingerspidser.

Vinterbaderne vokser i antal, og flere vinterbadeklubber har lange venteliste for at være med. På vore breddegrader er det sjældent,  at vinterbaderne skal ud med en økse og hugge hul i isen for at komme i vandet. Det gør dog ikke havvandet mindre koldt, så derfor er der nogle regler, der bør følges : Bad ikke alene. Hold dig ved trappen på broen. Svøm ikke langt væk og er du i tvivl om helbredet holder, så tal med lægen inden du giver dig i kast med vinterbadningens glæder. 

Perlen Odense har ydet økonomisk støtte til denne artikel. Perlen Odense er kendt for at sælge smykker, ure og HC Andersen Julepynt. Herfra siger vi tusind tak.

Relaterede indlæg