Kunstner med høj integritet - eller barn med perfektionistiske træk?

Moar – Det ligner jo ikke….!!! (Når dit barn kæmper med “det perfekte”)

“Moar !” Det lød desperat og udbruddet kom fra min 7 årige datter Anna, som sad ved spisebordet og malede. Da jeg kom ind til hende bemærkede jeg, at bordet allerede var fyldt med kasserede halvfærdige malerier, at hun havde hektisk røde kinder og et udtryk af både frustration og vrede i øjnene. “Det ligner jo ikke….!”.

Kunstner med høj integritet - eller barn med perfektionistiske træk?
Hun var i gang med at male en blå undulat – næbbet var ikke “rigtigt” og den blå farve kunne ikke ramme den “rigtige farve undulatblå”. Jeg kunne sagtens se, at det var en blå undulat, men stregerne på akvarelpapiret lignede ikke det billede, hun havde inde i hovedet og som hun gerne ville have ned på papiret – nøjagtigt sådan, som det så ud i den undulatbog vi havde lånt på biblioteket.

Anna er en meget kreativ pige, som er ganske talentfuld. Hun har en nærmest fotografisk hukommelse og når hun tegner og maler lykkes det hende ofte at gengive detaljer og farver, så det ser overraskende naturtro ud. Men ikke i dag ! Hun var ikke tilfreds – hun ramte ikke rigtigt – det lignede ikke, når hun sammenlignede med det billede der var på indersiden af hendes nethinde. Hun var skuffet og vred.

“Så GIDER jeg ikke !”  Hun skubbede farveladen hen over bordet og rejste sig. Hun havde tårene stående i øjnene. Det var ubærlig for hende, at hun ikke kunne ramme den rigtige blå farve. “Hm – der må handles” og i mit hoved genlød citatet “Perfectionism is the enemy of creation”. “Anna – De fleste kunstnere øver sig i månedsvis inden de laver det endelige maleri”.  “Der er ikke nogen, der laver det helt perfekte maleri første gang de prøver – slet ikke når de prøver at male noget så svært som et dyr med farver”.  Jeg så skepsis i hendes øjne, men også en nysgerrig åbning.

leonardo-da-vinci-skitse

“Kunstnere laver skitser – de øver sig og øver sig og øver sig. Nogen gange er skitserne endda med på det endelige kunstværk”. Jeg havde hendes opmærksomhed og spillede mit trumfkort: “Kan du huske, da vi var i Rom og så tegninger af Leonardo da Vinci ?” – “Leonardo lavede masser af skitser med fejl – og han lavede skitser før sine skitser. Han blev hele tiden klogere på hvordan motivet kunne tegnes. Skitserne bliver solgt for lige så meget som de endelige tegninger, fordi det er spændende at se hvordan en kunstner arbejder”. Pointen trængte vist igennem – at det er arbejdsprocessen som er interessant og at de streger der bliver sat skævt eller den farve der ikke bliver “rigtig” – ikke er fejl, men en del af kunstværket.

Har du også  et barn, som stiller store krav til selv – er voldsomt fokuseret på det perfekte resultat – og som kæmper med det ? Her er et par tips til hvad du kan gøre.

  1. Lad være med at begynde “projekter” lige før ulvetimen eller når dit barn på anden måde er træt.
  2. I stedet for at fokusere på resultatet – altså i mit tilfælde rose det endelige maleri – så læg også vægt på, at barnet opdager glæden ved processen – altså selve det at male. “Ajj, Anna – Det er bare så skønt at se dig så koncentreret, mens du blander farver: Er det ikke bare fantastisk, at du kan få så mange nye farver ud af sådan et lille farvelade ?”
  3. Lad dit barn vide, at du ikke forventer det perfekte af dem  – og at du elsker dem helt og aldeles uanset om undulaten fik den rigtige blå farve.
  4. Snak med dit barn om når ting ikke bliver helt så perfekte, som man måske ønskede de skulle være. Læs med dit barn bøger og historier om “fejl”, “fiasko” og “forventninger” og om glæden ved at øve sig – f.eks. denne her skønne lille historie om “Prins Pyt”  (online godnathistorie til børn i alderen 3-8 år, skrevet af Maria Rørbæk)
  5. Udvid dit barns verden – smil af det uperfekte. Chokoladekagen der faldt sammen, men som faktisk smagte endnu bedre på den måde.
Få et gratis email abonnement på blog-opdateringer